Vilkår og betingelser
Generelle betingelser
Retail Partner udbyder løbende konkurrencer på websites og digitale medier. Nedenfor fremgår de generelle konkurrence betingelser, der gælder, når du deltager i en af vores konkurrencer.
Konkurrencen udbydes af Retail Partner ApS på vegne af Kleenex® Danmark:
Retail Partner er en fuldværdikæde FMCG-distributør til det nordiske dagligvare- og specialmarked samt distributør og agenturindehaver af Kleenex® varemærket i Norden med mange års global & lokal erfaring indenfor FMCG og effektive løsninger, der gør en mærkbar forskel for førende mærkevarerindehavere verden over.
Henvendelser vedrørende konkurrencen kan rettes til:
Retail Partner ApS
Vandtårnsvej 62A, 4.
DK-2860 SøborgTelefon: +45 53 610 610
info@retail-partner.dk
Når du deltager i en konkurrence udbudt af Retail Partner ApS (herefter kaldet “Kleenex®”), accepterer du samtidig følgende konkurrencevilkår og betingelser.
Hvem kan deltage?
Vores konkurrencer er åbne for alle personer, der er fyldt 18 år og er bosiddende i Norden, medmindre andet er beskrevet. Kleenex® forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år. Ved mistanke om snyd, har Kleenex® ret til at udelukke deltagere fra konkurrencen.
Hvornår kan man deltage?
Konkurrencernes perioder er defineret individuelt nedenfor.
Udvælgelse og offentliggørelse af vindere
Vinderne udvælges ved manuel udvælgelse, og offentliggøres på henholdsvis Facebook og Instagram samt relaterede kampagnekanaler som evt. kampagnesites, mv.
Kleenex® er berettiget til frit og uden særskilt vederlag at anvende oplysninger om vinderne til ethvert formål, herunder reklame og markedsføring i enhver form.
Ved konkurrencedeltagelse, giver du Kleenex® ret til at offentliggøre dit navn og evt. indsendelse(r) på Facebook og Instagram samt evt. øvrige kampagnerelaterede kanaler som kampagnesites mv.
De enkelte vindere vil blive offentliggjort i kommentarsporet på Facebook og/eller Instagram, samt evt. øvrige kampagnerelaterede kanaler som kampagnesites mv.
De enkelte vindere får direkte besked, og vil blive kontaktet via deres angivne kontaktoplysninger, Messenger eller via privatbesked på Facebook og/eller Instagram, hvor nødvendige personlige oplysninger eventuelt vil blive udvekslet i forbindelse med indløsning af præmien.
Konkurrencerne har udelukkende til formål at være underholdende. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Kleenex® eller relaterede parter.
Præmier kan ikke ombyttes til andre varer eller kontanter.
Persondata og oplysninger
Når du deltager i konkurrencer udbudt af Kleenex®, giver du samtidig samtykke til, at Kleenex® må registrere og opbevare dine personoplysninger til brug for konkurrencens gennemførelse.
Deltagernes information er kun tilgængelige af arrangørerne og vil kun blive brugt til at udvælge og kontakte potentielle vindere. De vil ikke blive delt med eller solgt til tredjepart.
Deltageroplysninger slettes som udgangspunkt efter præmieudlodning, og senest 2 måneder efter konkurrencens afslutning.
I overensstemmelse med persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i samt til at korrigere de oplysninger, som Kleenex® har registreret om dig.
Alle rettigheder til at stoppe, slette eller ændre indholdet i denne kampagne tilfalder udelukkende arrangørerne.
Ansvar
Kampagner og konkurrencer arrangeret af Retail Partner ApS på vegne af Kleenex® Danmark (“Kleenex®”) er ikke forbundet til, sponsoreret eller administreret af Meta, Facebook eller Instagram.
Kleenex® er ikke ansvarlig i nogen henseende for indholdet af den enkelte deltageres bidrag, eller dets evt. overtrædelse af gældende lovgivning. Kleenex® fraråder deltagere at uploade materiale, som de ikke har alle rettigheder, tilladelser og samtykker til.
Som deltager, bekræfter du ved konkurrencedeltagelse, at:
dit bidrag er dit eget originale arbejde
du er eneansvarlig for alle nødvendige tredjepartsrettigheder, tilladelser og samtykker, der kan indgå i dit bidrag
hvis bidraget nævner personer eller på anden måde indeholder oplysninger om personer, skal deltageren forinden have indhentet deres udtrykkelige tilladelse
Opdatering af betingelser og vilkår
Kleenex® forbeholder sig desuden ret til løbende at opdatere ovenstående betingelser og procedurer, såfremt det skønnes nødvendigt. Opdateringer vil blive foretaget indenfor lovgivningens rammer.
I tilfælde af opdateringer ajourføres ovenstående tekst. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@retail-partner.dk.
Kleenex 100 Års Jubilæums kampagne
Hvornår kan man deltage?
Konkurrencen løber fra den 4. marts 2024 til den 12. juni 2024 kl. 00:00 ("Konkurrenceperioden”).
Præmieudlodning foregår løbende igennem kampagneperioden, og vinderne får direkte besked. Præmien udloddes når vinderen er verificeret og offentliggjort på kampagnesitet samt Facebook og Instagram.
Hvordan kan man deltage?
Følg anvisningen for deltagelse på kampagnesitet kleenex100.dk 🇩🇰 samt relaterede opslag på Kleenex® Facebook og/eller Instagram kanaler.
Du deltager i konkurrencen ved at
Beskrive dit største Kleenex® moment
Dele dit bidrag med Kleenex® via én af nedenstående kanaler:
Gennem indsendelsesformularen på kampagnesitet
Kommentarsporet på kampagnerelaterede Instagram og/eller Facebook opslag
Krav til indsendelse
Din indsendelse skal indeholde følgende oplysninger for at blive anset som gyldigt bidrag til konkurrencen:
Deltagerens fulde navn:
Fornavn
Efternavn
Gyldige kontaktoplysninger (i form af enten):
Telefon nummer
E-mail adresse
Facebook, Instagram el. Messenger bruger-id
Hver deltager må kun indsende ét bidrag. Hvis der indsendes yderligere bidrag, vil disse ikke blive taget i betragtning af Kleenex®.
Hvad kan man vinde?
Mulige præmier består af:
20x udlodninger af blandede Kleenex® produkter til en samlet værdi af ~750 kr inkl. moms.
10x Limited Edition Kleenex® Merchandise (muleposer, box sleeves, o.l.) til en samlet værdi af 250 kr inkl. moms.
2x Gavekort til oplevelser til en samlet værdi af 2.500 kr inkl. moms.
Bemærk at præmier kan være skattepligtig for vinderen i henhold til gældende lovgivning i vinderens bopælsland. Vinderen er alene ansvarlig for at indberette præmiens værdi og betale skat af gevinster, herunder, men ikke begrænset til, indkomstskat, til de relevante skattemyndigheder.
Præmier kan ikke ombyttes til andre dage, andet indhold eller kontanter.
Hvordan udpeges vinderne?
Vindere udpeges via manuel udvælgelse blandt indsendelser modtaget via kampagnesitet samt kommentarer på kampagnerelaterede indlæg på Facebook og Instagram og får direkte besked.
For at modtage præmien skal vinderen senest inden for 7 dage efter, at være blevet kontaktet af Kleenex®, anmode om at modtage præmien.
Hvis ikke vinderen gør krav på præmien inden for denne tid, kan Kleenex® frit lade præmien overgå til en anden vinder blandt de øvrige deltagere.